Hobro-helt: Missionen er fuldført
Foto: Lars Rønbøg/GettyImages
1. division

Hobro-helt: Missionen er fuldført

Pål Kirkevold var manden bag Hobros Superligagivende sejr over Vendsyssel.

Hobro er tilbage i Superligaen efter lørdagens 1-0 sejr over Vendsyssel.

Målhelten hedder Pål Kirkevold, og for ham var oprykningen til Superligaen det eneste personlige mål, efter han i januar kom tilbage fra et lejeophold i Norge. 

- Det var det her og intet andet, jeg kom tilbage for. Missionen er fuldført, og jeg glæder mig helt vildt til at spille Superliga igen. Det bliver sjovt, siger Kirkevold til Nordjyske.dk.

Den norske angriber har generelt været målfarlig for Hobro i foråret. Siden han vendte hjem i vinter, har han scoret ni mål.