Horsens-træner: Har fulgt Beck længe
1. division

Horsens-træner: Har fulgt Beck længe

AC Horsens har lejet Morten Beck i SønderjyskE, og det glæder cheftræner Bo Henriksen.

SønderjyskE har længe været en klub, der har prioriteret talentudvikling højt. Dette er kommet flere til gode, hvor blandt andet unge Morten Beck i den forgangne sæson spillede en god rolle for Alka Superliga-klubben med flere startpladser og indhop. I denne sæson har Beck dog endnu ikke været i aktion, og det har åbnet op for en lejeaftale. 

Denne kom torsdag på plads, hvor AC Horsens kunne præsentere den 20-årige Superliga-spiller på en lejeaftale. Et faktum der glæder cheftræner Bo Henriksen, der ser tilgangen som yderst spændende: 

- Morten Beck er en spiller vi har kigget på længe og gerne har villet tilknytte truppen. Beck er en universalspiller der kan spille de fleste defensive pladser, herunder begge backs og han kan også bruges i midterforsvaret. Han har startet inden i 15 af Sønderjyskes Superligakampe i sidste sæson, og har over 50 Superligakampe på CV’et. Så det er en dygtig og ærgerrig spiller vi får til truppen, siger Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.
 
Også Morten Beck selv glæder sig til sin nye klub efter en svær periode i Haderslev: 
 
- Efter sommerpausen har jeg ikke været på banen i Sønderjyske, og jeg har en alder hvor jeg har brug for fast spilletid for at udvikle mig. Sidste sæson spillede jeg et pænt antal kampe, og for mig er det vigtig at komme til en klub hvor jeg kan blive en del af startopstillingen, udtaler forsvarsspilleren.
 
Morten Beck har mere end 50 Superliga-optrædener på sit CV. Han får trøjenummer 2 i AC Horsens.