Lorentzen-afløser ude det meste af 2012

Der går lang tid, før Theodor Elmar Bjarnason igen kan spille for Randers. Her i en landskamp mod Portugal og Nani.Foto: Scanpix
Randers har store forventninger til nyindkøbet Theodor Elmar Bjarnason, men nu er han blevet alvorligt skadet og er ude de næste mange måneder.

Randers var ikke særlig begejstrede for at leje Kasper Lorentzen ud, men i sidste ende var det den eneste løsning, da han ville væk. Klubben kunne da også præsentere den islandske erstatning Theodor Elmar Bjarnason, som direktør Jacob Nielsen og co. har så store forventninger til.

De forventninger bliver dog ikke indfriet lige foreløbig. Elmar Bjarnason pådrog sig nemlig en alvorlig knæskade under lørdagens træningskamp mod OB. En scanning har vist, at korsbåndet og det inderste sideledbånd i det ene knæ er revet over.

Det betyder, at Theodor Elmar Bjarnason må sidde ude de næste seks til otte måneder, og er det otte måneder kan det måske blive svært overhovedet at nå at få spilletid i 2012.

Islændingen skal gennem en knæoperation så snart, muskulaturen omkring de overrevne ledbånd er blevet trænet en smule op.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: