2016-01-19 14:25

Jesper Christjansen fortsætter i Lyngby, som nu har papir på spilleren frem til udgangen af 2017.

Førerholdet i 1. division forlænger med én af sine profiler.

Det drejer sig om midtbanespilleren Jesper Christjansen, som lavede fire mål for Lyngby i efteråret.

28-årige Christjansen, hvis oprindelige aftale løb ud til sommer, har underskrevet en ny kontrakt med Lyngby, som nu gælder frem til udgangen af 2017.

Det glæder klubbens træner, David Nielsen, sig over.

- Jelle har været en vigtig spiller for os i efteråret, hvor han har bragt 100 procent i træning og kamp. Han har løftet sig selv, og han har også vist at han kan løfte holdet. Så vi er selvsagt meget glade for, at Jelle også er kongeblå i fremtiden, siger David Nielsen og fortsætter:

- Jesper har haft skadesproblemer tidligere i sin Lyngby-tid, men han har lagt på og samtidig taget vores idéer til sig omkring, hvordan man lever og træner. Den Jelle vi så i efteråret er også mødt op til træningen i 2016, så vi tror, han kommer til at fortsætte sin udvikling og derigennem blive endnu bedre.

Jesper Christjansen har en fortid hos Brøndbys ungdomsafdeling og har som senior spillet for LFA, BK Frem, Hvidovre og Brønshøj.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Går FC København videre fra Champions League-gruppespillet?