Lyngby spillede sig tættere på oprykning mod HB Køge
Foto: PHILIP DAVALI/Polfoto
1. division

Lyngby spillede sig tættere på oprykning mod HB Køge

En sikker 3-0-sejr til Lyngby gør, at David Nielsens tropper er tæt på at kunne kalde sig Superliga-mandskab.

Vendsyssel er i gang med at byde sig ind igen i Bet25 Liga, og det betyder, at Lyngby på førstepladsen har en ny konkurrent at holde øje med. Lyngby skulle dermed forsøge at tage tre point fra HB Køge, og det gjorde de med lethed. 

Gytkjær eksekverede sikkert et straffespark i nettet i første halvleg, mens Lars Brøgger blev dobbelt målscorer i anden halvleg. I Fredericia vandt AC Horsens, som i sidste weekend gæstede Lyngby og fik 0-0 med hjem, 2-0, og det gør, at Bo Henriksens tropper er tre point efter Lyngby på førstepladsen. AC Horsens har nu otte point ned til ærkerivalerne fra Vejle på fjerdepladsen, som ikke giver oprykning, mens Lyngby har 11 point ned. Der resterer fem kampe og dermed 15 point at spille om. Det betyder altså, at Lyngby allerede i næste uge kan rykke op i Superligaen med en sejr, og hvis resultaterne flasker sig andetsteds. 

FC Helsingør besejrede FC Roskilde med 3-1, hvilket gør, at oprykkerne distancerer sig fra FC Roskilde. Næstved besejrede Skive 4-2, og slutteligt vandt Vejle selvfølgelig 3-0 over Vestsjælland på en tildelt sejr.