Michael Hansen færdig i Skive
Illustration
1. division

Michael Hansen færdig i Skive

Efter seks år som træner forlader Michael Hansen Skive.

Den tidligere Esbjerg- og FC Midtjylland-profil Michael Hansen stopper som træner i Skive. 

Klubben rykkede for nylig ned i 2. division, og nu tager den 41-årige derfor konsevkensen og pakker tøjet. Efter seks år i klubben, forlader Michael Hansen dermed klubben, da man eftersigende ikke kunne blive enige om grundlaget for et fortsat samarbejde.

- Vi havde gerne beholdt Michael, men han var ikke interesseret i det set-up, vi kan præstere med en fremtid i 2. division. Der er ikke tale om en fyring. Vi har været utroligt glade for hans virke i klubben, siger formand Jeppe Jepsen til Skive Folkeblad.

Der er endnu ikke aftalt nogen afløser for Michael Hansen.