Morten Nordstrand på vej til Næstved?
1. division

Morten Nordstrand på vej til Næstved?

Angriberen fra AGF har kontraktudløb om en måned, og han kan være på vej til Næstved.

Kongen af saksespark, Morten Nordstrand, får ikke forlænget sin aftale med Superliga-klubben AGF. Aftalen med AGF udløber om en måned, og så skal Morten Nordstrand altså finde en ny klub. Den klub kan han allerede have fundet.

Ifølge Sjællandske arbejder Næstved fra 1. division på at sikre sig den tidligere FC København- og FC Nordsjælland-angriber, når aftalen med AGF udløber.

Over for Sjællandske vil sportschef i Næstved ikke kommentere på, om Morten Nordstrand er på vej til Næstved. Han vil dog godt bekræfte, at klubben arbejder på et par forstærkninger, når transfervinduet åbner i januar.

Morten Nordstrand, 32 år, har i alt scoret 61 gange i Superligaen.

Næstved ligger nummer ni i 1. division.