NordicBet Ligaen skal spille med Select
Foto: Lars Ronbog/GettyImages
1. division

NordicBet Ligaen skal spille med Select

Den næstbedste danske række har nu fået Select som fast kampbold ligesom Superligaen.

Det har længe været et ønske i klubberne i den næstbedste danske række, at alle spillede med den samme type bold. Nu har Select sat sig på tronen i NordicBet Ligaen, så den velkendte bold fra 1. juli 2017 ruller i de to bedste danske rækker.

- Det er en stor glæde for os, at vi nu spiller med Selects verdensklasse bold i de to bedste rækker i dansk professionel fodbold. Også i NordicBet Ligaen har der været et stort ønske fra især den sportslige sektor i klubberne om, at alle hold spiller med den samme bold. Vi ser med stor glæde frem til det udvidede samarbejde med Select de kommende år, udtaler Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen.

Også salgsdirektør hos Select Sport er glad for samarbejdet, der betyder, at det er Selectbolde, der ruller i NordicBet Ligaen frem til 31. juni 2021

- Vi er enormt stolte over, at også klubberne og spillerne i NordicBet Ligaen har valgt Select som officiel bold og ser det samtidig som en blåstempling af vores fodbold. Det danske landshold har i over 65 år spillet med Select, og vores ekspertise ligger netop i udviklingen af kvalitetsbolde. Vi er derfor glade på både spillernes og egne vegne over denne fælles aftale, siger salgsdirektør i Select Sport Søren Busk.