O'Brien vil rykke op i Superligaen med AC Horsens
1. division

O'Brien vil rykke op i Superligaen med AC Horsens

Den amerikanske midtbanespiller Conor O'brien underskrev en kontrakt med 1.divisionsklubben AC Horsens mandag.

Conor O'brien er tilbage i dansk fodbold igen efter et mislykket ophold i Østrig.

Den tidligere Blokhus FC-, SønderjyskE-, FC Nordsjælland- og OB-spiller skiftede i går til AC Horsens fra 1. division på en aftale, der gælder de næste to år. 

O'brien glæder sig til de nye udfordringer og jagter nu en oprykning til landets bedste fodboldrække med AC Horsens.

 - Jeg vil rigtig gerne være en del af klubbens fremtid, og derfor synes jeg også et år var for kort tid for at kunne flytte på tingene for alvor, siger O’Brien til klubbens hjemmeside.

- Jeg vil i Superligaen med AC Horsens, og jeg har en stor tro på at vi kan lykkedes med denne drøm allerede indenfor min kontraktperiode.

26-årige O'brien fik kun to kampe for østrigske Wiener Neustadt, siden han forlod OB i 2014.