Oprykningskandidater: Vi gik død til sidst
1. division

Oprykningskandidater: Vi gik død til sidst

Vendsyssel FF var foran i det meste af kampen mod Silkeborg IF, men var alligevel heldige med point.

I Vendsyssel FF håber man på Alka Superliga i den kommende sæson efter et flot efterår. I bestræbelserne på dette ventede en svær kamp onsdag, da Silkeborg IF tog imod i landets næstbedste række. Her bragte Vendsyssel sig dog foran, og det var en føring, man lykkedes med at holde i næsten hele kampen. 

Helt til sidst var der dog ikke mere at give af for gæsterne. Silkeborg fik udlignet, og i de døende minutter var det i flere omgange tæt på at gå helt galt for Vendsyssel, der måtte være glade for det ene points. I gæsternes lejr erkender man da også, at kræfterne slap op: 

- Der er rigtigt meget, der lykkedes for os i kampen i dag, især i første halvleg, selvom det kun blev til et enkelt mål, siger Patrick Bang Nielsen til Nordjyske og fortsætter: 
 
- Nu handler det for os om at holde fokus på det, der lykkedes, for vi går simpelthen bare død til sidst, og det kan ske. Det skal vi selvfølgelig være bedre til at håndtere, men alt i alt var det en fin indsats fra os, udtaler han.
 
Med det ene points ligger Vendsyssel dog stadig til oprykning på tredjepladsen - Et enkelt point bedre end Vejle på fjerdepladsen.