Chelsea-sæson har påvirket profil: I tvivl om kontraktforlængelse
2016-03-10 20:40

Silkeborg IF havde chancen for at spille sig selv tæt på oprykning til Alka Superligaen, men tabte noget overraskende hjemme til Fredericia.

Silkeborg IF havde torsdag en gylden chance. Holdet kunne med sejr hjemme over FC Fredericia spille sig i position til oprykning til landets bedste række, men sådan skulle det ikke gå. Et velspillende Fredericia-mandskab endte nemlig med at tage alle tre points via sejr på 0-1. 

Kampen startede intenst fra begge hold. Allerede efter otte minutters spil lå bolden i nettet, da gæsternes Brent McGrath headede bolden i kassen. Scoringen blev dog underkendt på grund af ulovlig kontakt med Thomas Nørgaard i Silkeborg-målet. 

Davit Skhirtladze nåede at få en stor chance for værterne, inden McGrath igen fik chancen for Fredericia alene igennem. Her vandt Nørgaard dog duellen, og dermed var cifrene fortsat 0-0 ved pausen. 

Anden halvleg bød på flere store chancer til Silkeborg. Først var Robert Skov tæt på at finde plads i feltet, inden Emil Scheel i slutfasen headede forgæves tæt under mål, hvor bolden blev reddet på stregen. Kort efter var det dog gæsterne, der slog til. Efter en forsvarsfejl kom Brent McGrath alene igennem, og efter at have rundet Thomas Nørgaard sparkede han bolden i kassen. 

I overtiden fik værterne en gylden chance for at udligne, men Thomas Mikkelsen tog fra i målet, og så vandt Fredericia overraskende. En sejr der bringer holdet op på sjettepladsen i Bet25-ligaen, hvor Silkeborg fortsat har et point op til AC Horsens på tredjepladsen. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?