Situ: Arbejder hårdt hver eneste dag
Foto: Gregers Tycho/Polfoto
1. division

Situ: Arbejder hårdt hver eneste dag

Darnel Situ kæmper for at tilspille sig en fast plads i AGF.

Den franske forsvarsspiller Darnel Situ kom til AGF fra Swansea forud for denne sæson, men han har endnu til gode at markere sig for alvor på Fredensvang. Det er således blot blevet til tre kampe for Situ, der dog står i en helt anderledes fysisk forfatning frem mod forårssæsonen og derfor ventes at spille en vigtigere rolle.

- Fysikken er blevet bedre, og det gør det uden tvivl nemmere at gøre sig gældende. Jeg forsøger egentlig bare at gøre alt, hvad der står i min magt for at hjælpe holdet med at opnå sit samlede mål. Men det er hårdt arbejde hver eneste dag at bringe sig selv i betragtning til en plads på holdet, siger Darnel Situ til stiften.dk og fortsætter:

- Jeg forsøger mest af alt at holde fokus på det, som sker inde på banen. Jeg vil gerne tilbage på rette spor og udvikle mig sportsligt, og det er jeg sikker på, at jeg kan gøre i AGF. Hvad der skal ske til sommer, må vi se på til den tid. Jeg har i hvert fald ikke travlt med at komme videre og vil gerne blive. Selvfølgelig har der været lidt med sproget i begyndelsen, men når det først er kommet på plads, så er AGF og Aarhus et dejligt sted at være. Det er ret nemt at falde ind.

Franskmanden spillede senest 45 minutter i testkampen mod AaB.