Ulrik Flo: Passer godt ind i Silkeborg
.
1. division

Ulrik Flo: Passer godt ind i Silkeborg

Den norske angriber Ulrik Flo jubler over starten i Silkeborg IF og ser frem til opholdet i Søhøjlandet.

Silkeborg IF forstærkede angrebet med nordmanden Ulrik Flo, da transfervinduet stod åbent i januar, og indtil videre har han gjort en rigtig god figur i klubbens testkampe. Det lover godt forud for sæsonstarten i 1. division.

Nordmanden fastslår, at han er meget glad for skiftet til Silkeborg og starten i sin nye klub.

- Det har været en rigtig god start. Alt er faldet på plads tidligt, og det er positivt. Man kan ikke ønske sig mere i en ny klub. Det er en meget fin og interessant klub. Jeg passer godt ind på holdet. De har slidt lidt med effektiviteten, virker det til. Jeg bliver brugt som en ren angriber, og det er godt, siger Ulrik Flo til adressa.no.

Silkeborg IF er på femtepladsen i 1. division med fire point op til AC Horsens på den oprykningsgivende tredjeplads.