Utroligt drop og flot comeback i FCV-remis
1. division

Utroligt drop og flot comeback i FCV-remis

FC Vestsjælland var nede med to i slutfasen mod Vejle, men reddede point i et dramatisk opgør.

FC Vestsjælland var storfavoritter, da Vejle lørdag gæstede i Bet25 ligaen. I en kamp der havde alt bed gæsterne dog godt fra sig, og nedrykkerne fra Alka Superligaen måtte diske op med et flot comeback og 2-2 i en dramatisk affære, der ligeledes bød på rødt kort undervejs. 

Vejle startede godt, og kom hurtigt tæt på. Kristian Gaarde hamrede bolden mod mål fra distancen, men stolpen tog fra bag Thomas Mikkelsen i FCV-målet. Kort efter kom gæsterne dog i spidsen. Anders Kaagh blev spillet fri i venstre side, og sparkede resolut Vejle foran med 0-1.

Vejle fik momentum efter scoringen, og pressede på for at øge før pausen. Dette lykkedes dog ikke , og trods nærgående forsøg måtte man nøjes med 0-1 ved pausen.

Anden halvleg bød på flere dueller end flot fodbold i indledningen, men med tyve minutter gik det helt galt for værterne. Et indlæg fra Martin Svensson så ganske ufarligt ud, men FCV-keeper Thomas Mikkelsen gik forkert af bolden, og boksede den i eget net til stor jubel for gæsterne fra Vejle.

Nede med 0-2 var FC Vestsjælland tvunget til at gå i offensiven. I slutfasen fik man tilkæmpet sig et straffespark, og fra 11 meter sparkede Anders Kure sikkert holdet tilbage med scoringen til 1-2. Udlignet blev det kort efter, da Jean-Claude Bozga headede bolden i netmaskerne.

FC Vestsjælland gik for alvor på jagt, men den blev spoleret straks, da Anders Østli skubbede en modstander omkuld og blev smidt ud. De døende minutter blev en ond affære med flere grimme aktioner, men kampen bød hverken på flere scoringer eller røde kort, og sluttede uafgjort med 2-2 på tavlen.