Vejle BK Kolding mister stadionsponsor

Vejle BK Koldings stadion hedder ikke længere Jokri-Park. Foto: Scanpix
Jokri stopper sit sponsorat af Vejle BK Kolding, hvorfor klubben skal ud at lede efter en ny samarbejdspartner.

Det der i gamle dage hed Vejle Stadion ændrede i 2010 navn til Jokri Park, efter at Jokri tiltrådte som stadionsponsor, men nu stopper samarbejdet mellem parterne, hvorfor stadionnavnet igen kan erhverves af en potentiel sponsor.

- Jokri Park-sponsoratet var som bekendt en længerevagende aftale, men Jokri har valgt at udnytte en option i aftalen og stopper som stadionsponsor per dags dato. Det betyder, at vi har et særdeles spændende og højt eksponeret produkt at tilbyde potentielle samarbejdspartnere, lyder meldingen fra klubbens administrerende direktør, Henrik Tønder, i en pressemeddelelse.

- Vores overvejelser går på at finde et navn, der spiller sammen med Vejle Stadion, så vi bevarer den lokale forankring og identitet, slutter Henrik Tønder.

Det nuværende stadion i Nørreskoven blev opført i 2008.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: