Vejle-legender til 1. divisionsklub

Boye Habekost bliver ny cheftræner i FC Hjørring. Han suppleres af Bora Zivkovic, der netop har stoppet sin karriere.

Ove Christensen reddede FC Hjørring fri af nedrykning fra 1. division i den forgangne sæson, men Christensen tog til Viborg istedet for at forlænge, og FC Hjørring blev dermed sendt på trænerjagt.

Den jagt er nu afsluttet med tilknytningen af de to Vejle-legender Boye Habekost og Bora Zivkovic, der tilsammen har spillet næsten 200 kampe for Vejle Boldklub.

- Vi har arbejdet med en trænerløsning længe, og nu har vi fundet den duo, som vi tror på kan bringe FC Hjørring videre i udviklingen. Vi tror på, at Boye og Bora vil være et rigtigt godt trænerpar, som vil få stor succes i FC Hjørring. Det nye trænerteam starter træningen mandag, hvor spillerne fra vender tilbage fra ferie, skriver klubben på sin hjemmeside.

Boye Habekost kommer fra en stilling som assisterende træner i FC Vestsjælland, mens Bora Zivkovic har spillet de sidste to år af sin karriere i netop FC Hjørring. Han har lige lagt støvlerne på hylden.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: