Vejle-træner tålmodig med ny brasilianer
Foto: tipsbladet.dk
1. division

Vejle-træner tålmodig med ny brasilianer

Klebér Saarenpää forventer, at Vejles nye brasilianske angriber Charles de Souza skal bruge en indkøringsperiode.

Vejle styrkede deres angreb forleden med den 21-årige brasilianer Charles de Souza, der er hentet på en lejeaftale i hjemlandet hos Atlético Monte Azul. 

Angriberen imponerede Vejle-staben under et prøvetræningsophold, og nu er han altså hentet permanent til Nørreskoven. Træner Klebér Saarenpää regner dog med, at der går lidt tid, før Vejles-fansene ser Charles de Souza fra den bedste side.

- Charles skal have en lidt anden rytme ind i sit spil og vænne sig til at spille europæisk. Der kan i øvrigt gå en tid, inden hans arbejdstilladelse er klar, siger Saarenpää til klubbens hjemmeside.

De Souza er den femte brasilianer i Vejles historie. Tidligere har Jader 'Baré' Spindler, Rodolfo dos Santos Soares, Eduardo Delani og Bechara Oliviera spillet for de rødeblusede østjyder.

Vejles spillede lørdag testkamp mod Flensburg i en kamp, der endte 1-1. Saarenpää erklærede sig tilfreds med udbyttet efterfølgende.

- Det var en god kamp for os, fastslog VB-træner Saarenpää efter kampen. - Tyskerne gør det meget svært for os. Vi bliver presset og fysisk udfordret, hvilket betyder, vi ofte kommer til at spille med lange bolde, og vi kommer aldrig til at kontrollere kampen. Men vi lærer af sådan en kamp, siger svenskeren til klubbens hjemmeside.

Vejle sparker sæsonen i gang i Bet25-ligaen den 26. juli mod FC Federicia.