De seneste fem uger har 20-årige Casper Mortensen trænet med Vendsyssel FF, og det har han gjort så godt, at han nu belønnes med en kontrakt gældende for forårssæsonen.
Den unge vendelbo kommer fra moderklubben Hjørring Idrætsforening i Jyllandsserien.
- I de 5 uger, jeg har trænet med holdet, har det været en stor og udfordrende oplevelse. Holdet har taget rigtig godt i mod mig og jeg har følt mig meget velkommen, siger Mortensen til klubbens hjemmeside.
Offensivspilleren har allerede fået debut for Joakim Mattssons mandskab. Det skete i en 2-1-sejr over AB i slutningen af efterårssæsonen.