Vendsyssel skriver med kantspiller
Foto: EuroFootball/GettyImages
1. division

Vendsyssel skriver med kantspiller

Vendsyssel FF har hentet Elson Quincy Hooi.

Vensyssel FF har netop bekræftet, at de har underskrevet en kontrakt med Elson Quincy Hooi, som har været til prøvetræning i klubben i en uges tid.

Kantspilleren, som tidligere har tørnet ud for NAC Breda i Æresdivisionen, er tiltænkt en rolle efter at de offensive krafter, Thomas Dalgaard, Rene Joensen og Moses Opondo alle er ude med skader.

- Han vil være god for bredden i truppen, og han giver nogle muligheder, siger Erik Rasmussen til NORDJYSKE.

Landsholdsspilleren fra Curaçao har under træningerne i denne uge vist prøver på sine driblinger og indlæg. Fysisk halter det dog stadig, men i Vendsyssel FF er man fortrøstningsfuld og noterer ham for en god træning i dag.

Elson Quincy Hooi, der senest har været i den cypriotiske ligaklub Ermis Aradippou, har fået en kontrakt, som gælder et halvt år.