Viborg-boss: Fint at AGF og Lyngby har taget fokus
Foto: Ida Munch/Polfoto
1. division

Viborg-boss: Fint at AGF og Lyngby har taget fokus

Viborg FF satser benhårdt på at vinde en af de to oprykker-billetter, der er på spil i 1. divisions-foråre.

Viborg FF har holdt vinterpause side om side med Lyngby Boldklub i toppen af 1. division og har seks point afstand ned til AGF.

Viborg er godt i gang med en genopbygning af klubben, hvor sportsdirektør Ole Nielsen stille og roligt sørger, at holdet bliver stærkere og stærkere. 

Senest har klubben hentet Mathias Wichmann hos de danske mestre fra AaB og det hele handler om at være klar til igen at kunne klare sig i Superligaen.

- I Superligaen vil vi være blandt seks-otte hold, der risikerer at rykke ned. Vi skal være dygtige til at få det maksimale ud af hver krone. I SønderjyskE, hvor jeg kom fra, var man i klubben god til at rykke sammen i bussen, når det var svært, og det er der bare nogle point i. Med flid, ihærdighed og lidt snilde an man skabe et stærkt hold,” siger Ole Nielsen til Tipsbladet.

Ole Nielsen kom til Viborg FF i sommer efter at have været drivkraften i at finde spillere til SønderjyskE’s Superliga-hold fra 2010 til 2014.

Og tilbage skal Viborg. Meget gerne til sommer, siger Ole Nielsen. 

- Når man ligger på en delt førsteplads i vinterpausen, skal man da gå efter oprykning. Hvis jeg sad og sagde til dig, at top 6 er i orden, vil du nok sige, at det lød hult, siger Ole Nielsen.

- Vi går efter oprykning. Vi får spillere tilbage fra skade og orlov, og vi har fået Gero, Wichmann og Reese ind. Vi får en rigtig sund konkurrence til træning. Vi synes, truppen er bedre end i efteråret, så vi skal i hvert fald spille med helt indtil sidst. Vi vil gå efter oprykning. Det har passet mig godt, at Lyngby tog noget fokus, mens AGF spillede skidt og sluttede fint. De to klubber har taget fokus, mens vi var stabile, selvom vi ikke har spillet prangende hele vejen igennem.

Lyngby trak i den grad overskrifter inden jul, da det kom frem, at klubbens storsponsor truede med at trække sig på grund af begivenhederne på en sponsortur til Madrid, og AGFs dårlige resultater har også tiltrukket sig meget opmærksomhed gennem efteråret.

Nu venter der for alle tre klubber et afgørende foråret, for alle sigter de efter oprykning, men der er som bekendt kun to billetter. 

Læs stort fokus på Viborg FF i Tipsbladet - køb det i dag sammen med Ekstra Bladet.