1. division

Viborg henter alsidig nordmand

1. divisionsklubben Viborg FF opruster til klubbens forår. Norske Andreas Hagen kommer til klubben på en fri transfer.

25-årige Andreas Hagen har imponeret Viborg FF så meget den seneste tid, at de har lavet en halvårig kontrakt med ham. Hagen har trænet med klubben i noget tid, efter han forlod norske FK Jerv ovenpå sidste sæson.

Andreas Hagen kan optræde på den centrale midtbane, på højre back og i det centrale forsvar.

- Andreas har været her i to omgange. Han var her i slutningen af sidste år og han har været her op til transfervinduets lukning. Han er en teknisk dygtig spiller og han er en alsidig spiller, der kan dække flere positioner. Der er ingen tvivl om, at Andreas bliver en stor forstærkning af truppen, siger træner Ove Christensen til klubbens hjemmeside.

Udover Andreas Hagen har Viborg forstærket sig med målmanden Martin Hansen, midtbanemanden Simon Nagel, forsvareren Mathias Nielsen og angriberne Thomas Dalgaard og Andrés Flores.