Viborg i spillermangel

Viborg har oplevet spillerflugt og mangler nye spillere. Foto: Scanpix.
Viborg-truppen er smal, og derfor skal der forstærkninger til i dette transfervindue.

Viborgs 1.divisionshold er som mange andre klubber gået i gang med årets første træning. Men det er ikke mange spillere, man råder over i domkirkebyen.

Robert Veselovsky og Ken Fagerberg er skiftet til AC Horsens, Mads Hvilsom er tilbage i FC Midtjylland efter endt lejemål, Dennis Høegh, Kristian Kirk og Valentino Lai er også blandt de spillere, der ikke er i klubben længere.

Derudover ønsker Razak Pimpong at forlade klubben, så der er akut mangel på nye spillere i Viborg. Ifølge Viborg Stifts Folkeblad deltog 16 spillere i træningen, men heriblandt var de to pensionerede fodboldspillere Steffen Højer og Søren Frederiksen, der er henholdsvis talentchef og assistenttræner i klubben. Ydermere har klubben to målmænd på prøve Thomas Nørgaard og den polske lykkeridder Grzegorz Szamotulski, da Kevin Ray Mendoza er eneste tilbageværende målmand i truppen.

- Vi skal bruge de næste tre en halv uge til at få vores trup op at stå. Vi kører ikke efter princippet »én ud, én ind«. Vi har et mindre beløb til rådighed til at hente spillere for. Der er nok af spillere at få, men vi er i en prioriteringsfase, siger Viborg-træner Ove Christensen til avisen.

Klubbens eneste nyindkøb er Thomas Dalgaard, der er kommet til fra Skive. 1. division skydes i gang igen i april måned.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: