Viborg-profil på vej til MLS

Midtbanespilleren Valentino Lai forlader Viborg FF. En klub fra den amerikanske Major League Soccer er interesseret i ham.

Den 27-årige svensker Valentino Lai har i efteråret været med til at spille Viborg FF tilbage til toppen af 1. division, men Lais kontrakt med jyderne udløber ved årsskiftet, og han har ikke ønsket at forlænge den.

I stedet vil han prøve kræfter med udlandet. Klubber fra Schweiz, Israel og USA er interesserede, og Valentino Lai er klar til at komme ud og prøve sig af i udlandet.

- Der er interesse, og jeg er sulten efter at komme ud og prøve mig af. Det er nok USA, der lokker mest, hvis jeg skal være ærlig, men Schweiz er også interessant. Fodbolden i Europe er jo bedst, men USA er mere et eventyr, og fodbolden vokser jo også der. Nu er jeg 27, og det skulle jo være min bedste fodboldalder, så måske er Schweiz bedst for min karriere, og jeg tænker, at jeg måske må vente lidt med USA, siger Lai til FotbollDirekt.se.

Valentino Lai beretter desuden, at der ikke er andre klubber end Viborg, der i Danmark har vist interesse for at skrive kontrakt med ham, og heller ikke i hjemlandet Sverige er der interesse for ham.

Før sit halve år i Viborg spillede Valentino Lai for Vejle Boldklub - afburdt af et halvt år i cypriotiske Apoel Limassol.

Seneste nyt på tipsbladet.dk