Wieghorst: Presset kommer fra os selv
Illustration
1. division

Wieghorst: Presset kommer fra os selv

Lyngby forsøger at gøre AGF til favoritter før søndagens kamp, men det vil man ikke være med til i Aarhus.

Man har langt fra fået den start på tilværelse i landets næstbedste række, som man havde forventet i Aarhus. Oprykningen virker meget langt væk, og specielt på hjemmebanen har formen været alt andet end til retur til Superligaen.

Men sidste gang der blev inviteret til bold på NRGi Park i Aarhus, der blev det dog til en sejr til hjemmeholdet, da Vejle blev sendt hjem med et 4-0-nederlag i bagagen, hvilket var blot den anden sejr på hjemmebane i et år for AGF.

Den noget rystende form har dog ikke fået førerholdet Lyngby til at påtage sig favoritrollen, når de to mandskaber søndag krydser klinger i landets næststørste by. Det på trods af, at gæsterne har været ganske suveræne i denne sæson, og er hele 15 point foran hjemmeholdet efter 17 kampe, hvilket dog er to kampe mere end AGF.

I Smilets by vil man dog ikke uddele favoritroller før søndagens opgør.

- Jeg er ikke interesseret i at snakke om favoritroller, men jeg ved godt, hvorfor Jack Majgaard forsøger at lægge det tryk på os. Men det tryk, der er på os, det kommer fra os selv, og vi skal sørge for, at vi bygger videre på vores seneste hjemmesejr, udtaler AGF-træner Morten Wieghorst til Aarhus Stiftstidende.

- Vi ved godt, at det er et bedre hold, vi møder denne her gang, og uden at nedgøre Vejle, så er det rækken nummer et, vi står overfor nu, og viskal prøve at vinde kampen. Men jeg tror ikke, at Lyngby får held med at lægge ekstra pres på os i forhold til kampen. Der er selvfølgelig et overordnet pres på os for at lukke hullet til Lyngby og holdene foran os, fortæller Wieghorst.