Som regel finder politiet ikke andet end sure fodboldsokker, benskinner og fodboldstøvler i alle verdens farver, når de stopper en bus fyldt med unge fodboldspillere.
Så grænsepolitiet i Chile må alligevel have spærret øjnene op en ekstra gang, da de ransagede en bus fyldt med unge spillere på vej til fodboldturnering.
I bussen fandt de hele 400 kilo hash, som de skulle transportere over grænsen.
Efterfølgende er en mand blevet anholdt, og det viser sig, at de unge drenge i alderen 14-15 år slet ikke var fodboldspillere, men en gruppe unge, som bagmanden havde samlet og sendt af sted med det alibi, at de skulle til fodboldturnering.