AGF dropper to prøvespillere
Foto: Ole Nielsen / AGF
Generelle

AGF dropper to prøvespillere

AGF har i den seneste tid haft to afrikanske talenter med til træning og kamp, men ingen af dem bliver mødt med et kontrakttilbud.

AGF jagter i disse dage nye kræfter til forårssæsonen, hvor klubbens nye træner Glen Riddersholm skal forsøge at løfte holdets præstationer. I den seneste uges tid har klubben synes to afrikanske prøvespillere, der begge kunne spille på midtbane-pladser, men det bliver hverken til kontrakt for camerouneren Gäel Bella Ondoua eller ghaneseren Abdul Latif Anabila.
 
- Begge er dygtige spillere med potentiale, men vi føler ikke, at vi har behov for dem lige nu. Derfor har vi valgt at takke nej til dem. Vi fik mulighed for at se dem an i dette transfervindue og den chance tog vi. Det var også med perspektiv på fremtiden. Men flere faktorer spiller ind, og  de havde ikke helt de profiler, vi leder efter, siger AGF’s sportschef, Jens Andersson til jp.dk
 
Til gengæld får den lokale Jens Stage fra Brabrand IF lov til at fortsætte sin træning med AGF.