Allan Kuhn efter 3-0-nederlag hos AaB: Midtbanespillerne legede stoppere
Generelle

Allan Kuhn efter 3-0-nederlag hos AaB: Midtbanespillerne legede stoppere

Malmö-træner Allan Kuhn vendte tilbage til Aalborg med et 3-0-nederlag. Præstationen irriterede den tidligere nordjyske assistenttræner

AaB vandt tidligere tirsdag 3-0 over Allan Kuhns Malmö-hold, da Superligaens nuværende andenplads spillede sin sidste testkamp, inden man indleder foråret

For Allan Kuhn blev det på banen ikke noget opløftende gensyn.

- Vi laver latterligt mange fejl i defensiven. Specielt de første 20 minutter. Her kommer vi bagud 0-2 og formår desværre ikke at kæmpe os tilbage,« sagde Allan Kuhn til BT efter kampen og fortsatte sine frustrationer

- Selvfølgelig er jeg ærgerlig over nederlaget. Men sådan skal det jo næsten gå, når midtbanespillere midt under kampen finder på at agere stoppere.

Det var dog langt fra stærkeste opstilling, Malmö kom til Aalborg med.

Danske Anders Christiansen, Kari Arnason, Oscar Lewicki, Magnus Eikrem, Jo Inge Berget, Agon Mehmeti og Johan Wiliand var alle ude, mens Markus Rosenberg og Enoch Adu til gengæld var med, efter de begge sad over i Malmös 2-1-pokalvinder imod Sirius i weekenden. Det forklarer lidt, mener han. 

- At vi taber, må jeg leve med. Men vi stillede altså heller ikke med vores stærkeste hold. Der var kun tre fra vores start-11'er på banen, da dommeren fløjtede op.