Allardyce: Clean sheets giver os sejre
Generelle

Allardyce: Clean sheets giver os sejre

Sam Allardyce fortæller, at Sunderland vinder, når de får clean sheets og siger, at defensiven skal give det nordengelske hold en masse point.

Sunderland slog overraskende Crystal Palace i går med 1-0. En sejr, der gør, at The Black Cats kun er et point fra at være over stregen. 

Klubbens manager Sam Allardyce udtaler, at han er glad for holdets solide indsats i defensiven.

- Det er et stort resultat, og det er ikke en tilfældighed, at når vi holder nullet, vinder vi. Vores to clean sheets i sæsonen har resulteret i seks point, så det er vejen frem, og det er i det hele taget vejen frem i fodboldens verden. Vi frustrerede Palace-fansene og deres spillere på banen, og så kom vi med tre fantastiske point. Vores første udebanesejr i sæsonen. 

- At holde Palace-publikummet stille er meget svært, fordi de har et hold med mange spillere, der går bredt på banen, og som laver mange indlæg, men vi håndterede det rigtig godt med fem i bagkæden. Vi var solide defensivt og blev sjældent testet på vores eget mål. Der var pres på os, men det var ikke, fordi Palace skabte store chancer, siger Allardyce til Sky Sports.

Sunderland møder i weekenden Stoke på Stadium of Light.