Allegri varsler spillerafgange
Illustration
Generelle

Allegri varsler spillerafgange

Massimiliano Allegri erkender, at Milan-truppen er for stor og at flere spillere kan forsvinde til januar. 

Milan er videre i Champions League, men har fået en frygtelig start på Serie A. Rossoneri ligger således midt i tabellen, men alligevel snakker træner Massimiliano Allegri ikke om forstærkninger til sidste del af sæsonen. Derimod regner han med, at truppen bliver reduceret. 

- Vi er nødt til at reducere truppen, og det vil jeg snakke med ledelsen om. Vi har snakket meget om transfers, men det tager ledelsen sig af, siger Allegri, der dog allerede kan glæde sig over, at forsvarsspilleren Adil Rami og offensivspilleren Keisuka Honda støder til klubben i det nye år.

Hvem det så er, som bliver luget ud i truppen, må tiden vise. Dog virker det næsten helt sikkert, at angrebstalentet M'Baye Niang ryger på en lejeaftale til Montpellier. Det bekræfter Milan-træneren.

- Niang til Montpellier vil være et godt valg af ham. Han startede godt i Milan, men så begyndte han måske at føle for meget ansvar, siger Allegri om den unge angriber. 

Milan skal forsøge at forbedre den nuværende position i ligaen, når Allegri og co. i morgen møder ærkerivalerne Inter.