Arsenal henter nigeriansk stjerneskud
Polfoto/Frank Augstein
Generelle

Arsenal henter nigeriansk stjerneskud

Arsenal skriver kontrakt med den kun 17-årige Kelechi Nwakali, fortæller spilleren selv.

Kelechi Nwakali er måske et navn, vi skal holde øje med i fremtiden. De kommende fem år skal den unge nigerianer tørne ud for Arsenal, oplyser han selv.

Nwakali kommer til fra Diamond Football Academy, og den engelske storklub må sende næste 30 millioner kroner retur for at få løst ham af kontrakten.

Den 17-årige midtbanespiller er dog ikke en hvilken som helst herre. Allerede sidste sommer var han en del af det Nigieria-hold, der vandt U/17 VM i Chile, hvor han samtidig blev kåret som turneringens bedste spiller.

Kelechi Nwakali får dog først lov at sætte sin signatur på en kontrakt med Arsenal, når han fylder 18 år i juni.