AGF-Viborg 1-2 (0-1)
0-1 Deblé, 18'
0-2 Curth, 58'
1-2 Lange, 77'
Bedste spillere:
AGF
Få spillere leverede en god indsats for AGF, men målmand Steffen Rasmussen kunne sagtens være sin indsats bekendt. Leverede flere gange store redninger, der forhindrede AGF i at komme yderligere bagud
Viborg
Jeppe Curth spillede en glimrende kamp og var involveret i meget af det, Viborg foretog sig. Kunne dog med lidt mere skarphed havde gjort ondt værre for AGF.
Værste spiller
Det er svært at pege på én spiller, der spillede værst. Flere AGF-spillere havde dårlige aktioner og der manglede i den grad aggression i AGF-spillernes præstationer. Kroatiske Josip Elez leverede dog en præstation, der må kandidere til at være en my værre end sine medspilleres.
Kampens detalje
Jacob Egeris var endelig tilbage i Viborgs startopstilling efter næsten et års skadespause. Egeris kvitterede med at modtage et gult kort i kampens første minut, og noterede sig dermed for sæsonens hurtigste advarsel.