Video : Tipsbladet
Benelux

Avis: Stor interesse for Nicolai Jørgensen

Æresdivisionens danske topscorer, Nicolai Jørgensen, tiltrækker sig interesse fra større ligaer.

Nicolai Jørgensen har taget den hollandske liga med storm siden sit sommerskifte fra FC København til Feyenoord. Den danske landsholdsspiller er topscorer i Æresdivisionen med 12 mål, og Jørgensen har også fundet vej til netmaskerne i Europa League og den hollandske pokalturnering. Toppen af kransekagen er, at Feyenoord tilmed topper ligaen ved vinterpausen.

Selv om Nicolai Jørgensen kun har været i Feyenoord i kort tid, har han uundgåeligt tiltrukket sig interesse via sine præstationer, og ifølge De Telegraaf er der da også flere klubber, der har et særdeles godt øje til den danske topscorer.

Avisen skriver, at Nicolai Jørgensen er interessant for klubber i større ligaer end den hollandske, men indtil videre er der ikke noget konkret på bordet. Samtidig melder De Telegraaf, at Feyenoord ingen intentioner har om at sælge Nicolai Jørgensen eller andre af klubbens profiler, da holdet befinder sig i så gunstig en position i forhold til mesterskabet.

Nicolai Jørgensen har kontrakt med Feyenoord frem til sommeren 2021.