Boilesen: Januar er et svært tidspunkt at finde ny klub
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Benelux

Boilesen: Januar er et svært tidspunkt at finde ny klub

Den danske forsvarsspiller Nicolai Boilesen indgår ikke i Ajax' planer, og selv om han gerne vil væk, fortæller han, at januar er et svært transfervindue at skifte væk i.

Den danske landsholdsforsvarer Nicolai Boilesen er lagt på is hos den hollandske klub Ajax, hvor det tidligere Brøndby-talent er gået fra fast mand og anfører til en plads på tribunen.

Derfor jagter Boilesen ikke overraskende en ny klub - og det gjorde han også i sommer, hvor et skifte dog ikke lykkedes. I stedet har han øjnene rettet mod dette transfervindue - men han er usikker på, om det lader sig gøre.

- Sker det ikke nu, sker der noget til sommer. Januar er et svært tidspunkt at finde ny klub. Det vigtigste er, at et skifte ikke skal være en panikløsning, men til den rigtige klub, siger Nicolai Boilesen til Ekstra Bladet.

Nicolai Boilesen har kontraktudløb til sommer og kan altså til den tid forlade Ajax, uden at den hollandske klub skal have en transfersum.