Dansk midtbanespiller forlader Heerenveen til sommer
Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images
Benelux

Dansk midtbanespiller forlader Heerenveen til sommer

Younes Namli er færdig i Heerenveen til sommer. Klubben har valgt ikke at forlænge aftalen.

Younes Namli tog noget af et kvantespring i karrieren, da han i 2015 skiftede fra AB i den danske 1. division til Heerenveen i den bedste hollandske række, men den danske midtbanespiller fik hurtig tilspillet sig en plads på holdet. Sidenhen har det været lidt op og ned med spilletid for danskeren, der også har døjet med en drilsk skade, men i denne sæson har Namli fået masser af minutter i benene. 18 kampe i alle turneringer er det blevet til.

Alligevel skal han snart på jagt efter en ny klub.

Younes Namli har kontrakt med Heerenveen frem til sommer, og klubben har option på at forlænge aftalen, men denne har Heerenveen valgt ikke at benytte sig af. Det meddeler klubben mandag på sin hjemmeside. Dermed er Younes Namli kontraktfri til sommer.

22-årige Younes Namli står noteret for 33 kampe og to mål for Heerenveen.