De Boer regner med småskadet Schöne
Illustration
Benelux

De Boer regner med småskadet Schöne

Frank de Boer regner med at se Lasse Schöne i aktion, når Ajax søndag møder Excelsior.

Ajax-træner Frank de Boer regner med at have Lasse Schöne klar til søndagens kamp mod Excelsior. 

Den danske kantspiller var torsdag bænket på grund af en lyskeskade i det, der skulle vise sig at blive det største pokalnederlag i den hollandske hovedstadsklubs historie. 

4-0 vandt Vitesse, og Ajax-træneren håber derfor på oprejsning, når den står på Æresdivisionen igen i weekenden.

- Jeg vil ikke tage nogen chancer med ham. Lægen sagde, at det ikke var klogt at bruge ham, udtalte De Boer ifølge Algemeen Dagblad efter kampen.

- Men søndag er vores sidste kamp i år, så det er noget andet. Derudover har han også et par dage til at komme sig, så jeg regner med ham på søndag, lød det fra Ajax-træneren.

Lasse Schöne blev fredag nomineret til Årets Fodboldspiller af Spillerforeningen. Her er han oppe imod Christian Eriksen, Pierre Emile Højbjerg, Lasse Vibe, Kasper Schmeichel.