Dolberg var helten i hollandsk klassisker: Jørgensen blev skurk
Foto: Getty Images
Benelux

Dolberg var helten i hollandsk klassisker: Jørgensen blev skurk

Kasper Dolberg fik stor oprejsning i "De Klassieker"-opgøret mellem Feyenoord og Ajax søndag eftermiddag.

Ajax med Kasper Dolberg og Lasse Schøne på holdet slog søndag eftermiddag Nicolai Jørgensens Feyenoord på udebane i Hollands helt store derby-kamp, De Klassieker, med imponerende 4-1 i et opgør, som virkelig fik liv i anden halvleg.

For i første halvleg blev det ikke til nogen mål. Dog skulle man kun fem minutter ind i kampen efter pausen før Klaas-Jan Huntelaar kunne omsætte en pasning fra Neres til en stensikker scoring.

Feyenoord havde muligheden for at udligne få minutter efter, da der blev dømt straffespark til Rotterdam-klubben. Her fik netop Nicolai Jørgensen muligheden fra de 11 meter, men et noget tamt forsøg blev reddet af Onana i Ajax-målet.

Jørgensen fik dog gjort skaden god igen to minutter senere, da han spillede Toornstra fri - og han fejlede ikke foran Ajax-målet. Her var der endelig noget for Feyenoord-fansene at juble over, men det var så også dét.

Lidt efter blev Kasper Dolberg nemlig sat på banen, og efter en træls sæsonstart for den danske teenager tog han virkelig sagen i egen hånd i denne kamp. Igen var Neres i oplæggerens rolle, og han fandt Dolberg foran mål, som ikke svigtede.

3-1 blev det ved Siem De Jong ét minut før den ordinære spilletid løb ud, og bare minuttet efter var Dolberg på pletten igen, da han kunne sparke en friløber arrangeret af Viergever i mål. Stærke 25 minutter af Dolberg.

Med sejren er Ajax på andenpladsen i den hollandske Æresdivision med fem point op til PSV.