Olsen: Boilesen kan få spilletid i Ajax
Foto: Tariq Mikkel Khan/Polfoto
Benelux

Olsen: Boilesen kan få spilletid i Ajax

Nicolai Boilesen er fortsat Ajax-spiller, og lander han ikke en ny klub, tror Morten Olsen, at Boilesen kan blive aktuel i Ajax igen.

Den danske venstre back Nicolai Boilesen får ikke sæsondebut på fredag, hvor det danske landshold møder Albanien i Parken. Boilesen har pådraget sig en mindre skade, der gør, at han ikke er kampklar til de to kommende landskampe, og så må han altså vente lidt på spilletid, efter han er røget i kulden i Ajax.

Her vil man ikke burge Nicolai Boilesen, fordi træner Frank de Boer vil have Boilesen til at finde en ny klub med kun et enkelt år tilbage af aftalen mellem de to parter. Ajax vil undgå at miste Boilesen uden en overganssum, men det begynder at se svært ud for Nicolai Boilesen, der reelt kun kan ende i England, efter alle de andre store transfervinduer lukkede i går.

Det engeske transfervindue lukker klokken 19.00 dansk tid, og lykkes det ikke for Boilesen at skifte, ser det pludseligt svært ud. For tilbage i Ajax er han ikke aktuel til førsteholdet, som det ser ud lige nu. Alligevel er Morten Olsen ikke bekymret for "Boile", fordi han tror på, at Ajax og danskeren finder en løsning, hvis ikke Boilesen finder en ny klub.

- Det er fornuftige mennesker i Ajax. Jeg har selv været i klubben og kender træneren, og jeg tror, at de vil revurdere situationen og sige: "Okay, han kom ikke væk. Han er stadig Ajax-spiller og god", siger Morten Olsen til Ritzau og forklarer, at det nok heller ikke er utænkeligt, at de to parter forlænger aftalen, og at Boilesen på den måde bliver aktuel til førsteholdet igen.

23-årige Nicolai Boilesen rykkede i 2010 fra Brøndby til Ajax, hvor han altså har spillet sin fodbold lige siden.