Tidligere FCK´er tager til Dubai
Lars Rønbøg/Getty
Benelux

Tidligere FCK´er tager til Dubai

Claudemir forlader Club Brügge og smutter til Al-Ahli i De Forenede Arabiske Emirater.

To år blev det til for brasilianske Claudemir i belgiske Club Brügge, men nu er det slut.

Klubben oplyser på sin hjemmeside, at ex-FCK´eren smutter til Dubai, hvor Al-Ahli hører til. I sin tid i Belgien vandt han et mesterskab, en belgisk pokal og en belgisk Super Cup.

- Jeg siger tak til alle i Club Brügge i for de seneste år. Jeg har nydt hvert et øjeblik og ser tilbage på en dejlig tid. Tilbuddet fra Al-Ahli var, min alder betraget, ikke til at afslå, men jeg vil følge Club Brügge nøje, lyder det fra Claudemir på Brügges hjemmeside.

Han spillede fra 2010-2015 i FC København, hvor han blandt andet huskes for sit mål i 1-1 kampen mod FC Barcelona i Champions League i 2010 samt matchvindermålet i pokalfinalen mod Horsens i 2012.