Bischoff: De åbenlyse fejl nemme at rette

Mikkel Bischoff kan her se EfB's Jesper Lange tackle bolden i mål til udligning 1-1. Foto: Scanpix
Brøndbys fejl omkring EfB's udlignende mål i weekendens 1-1-opgør har i fået specielt fokus blandt spillerne siden.

Brøndby lignede længe en sikker vinder af kampen mod EfB - hvis man da ser bort fra, at de mange brændte chancer aldrig blev omsat til mere end ét mål, som Mikkel Bischoff scorede.

Hjemmeholdet havde totalt styr på kampen, da et koks mellem Stephan Andersen og forsvarsspilleren Remco van der Schaaf første til en situation, hvor EfB's Jesper Lange kunne tackle bolden i mål.

Mikkel Bischoff var tæt på situationen, der resulterede i, at Superligaens bundhold stjal point på Brøndby Stadion. Han erkender fejlen, men mener ikke, at der blev brudt aftaler mellem målmand og forsvar omkring at få clearet bolden.

- Jeg tror ikke, at man kan lave aftaler på den måde. Vi tager det fra situation til situation. Hvis man er i tvivl, skal man sparke den væk, og hvis Stephan råber, så skal han have den. Men det afhænger af den konkrete situation. Det kan man ikke aftale sig ud af.

Har I talt om situationen efterfølgende?

- Alle folk ved jo godt, at det er en lille fejl, og sådan er det. Man ved godt selv, at det er en fejl, og at man kan lære af det, så det behøver man ikke at snakke særlig meget om. Det er typisk den slags åbenlyse fejl, der er nemme at få rettet til næste gang.

Brøndby-spillerne er nu rejst til Portugal, hvor forberedelserne til torsdagens Europa League-playoff mod Sporting.

En kamp som du kan følge LIVE på Tipsbladet.dk/Live

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: