Bræmers fremtid snart på plads

Simon Bræmer er tæt på en aftale med en ny klub.

Den tidligere AaB-topscorer Simon Bræmer har været klubløs, siden hans kontrakt med 1. divisionsklubben AB udløb for snart to måneder siden. Bræmer har de seneste uger holdt sig i form i hjemegnsklubben FC Hjørring, men han tørster nu efter at finde sig en ny klub.

- Jeg vil gerne til at spille kampe igen, og jeg vil gerne være en del af et hold igen. Jeg kan mærke, at det begynder at gå mig lidt på, siger Bræmer til tipsbladet.dk.

Ny tyder det imidlertid på, at angriberens ønske er tæt på at gå i opfyldelse. Simon Bræmer regener med at have en ny klub på plads indenfor den kommende uge.

- Jeg regner med at have en afklaring på min situation indenfor en uge. Jeg har et meget konkret tilbud, som jeg helt bestemt er interesseret i. Det kan gå meget hurtigt, men der kan også gå en uge, fortæller Simon Bræmer og understreger, at der en tale om en dansk klub.

Om det er 1. divisionsklubben FC Hjørring, hvor Bræmer i øjeblikket træner med, vil angriberen ikke kommentere på.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: