
Oprykkerne fra Brønshøj var længe med i kampen mod storfavoritterne AGF, men i sidste ende måtte Hvepsene give tabt med et 1-3 nederlag.
En vigtig sekvens i kampen var AGF'ernes scoring til 2-1, hvor Mark Howard ved hjælpen af hånden fik vippet bolden op på overliggeren, hvorefter bolden faldt ned for fødderne af Peter Graulund, der let kunne sende bolden i mål.
Helt uforståeligt for Brønshøj-målmand Kim Drejs blev scoringen godkendt.
- De eneste tre personer, der ikke kunne se det, var de tre dommere. Selv AGF-spillerne sagde bagefter, at der var hånd på, sagde en frustreret Kim Drejs efter kampen til TV2 Sport.