Video : Tipsbladet
Bundesliga

Ancelotti hylder 'intelligente' Müller

Bayern-træner Carlo Ancelotti har masser af ros til Thomas Müller oven på spillerens præstation i fredagens sejr over Mainz.

Bayern München var bagud 1-0 på Opel Arena i Mainz, men endte med at vende kampen på hovedet og hive en 3-1-sejr i hus. 

Thomas Müller var blandt andet manden bag Arjen Robbens føringsmål, da Bayern udlignede RB Leipzig på 30 point i toppen af Bundesligaen. Die Roten Bullen spiller dog mod Schalke lørdag. 

Carlo Ancelotti glæder sig også over Müllers præstation efter den 27-årige offensivspiller har haft en svær start på sæsonen. 

- Müller spillede godt. Jeg har altid sagt, at han er en meget intelligent spiller, der kan spille i en række af positioner oppe foran. Müller skiftede sin position, men jeg er glad på alle angribernes vegne, i første halvleg specielt, viste de gode kombinationer sammen, fortæller italieneren. 

- Det var en svær kamp, men det er et godt resultat. Det var vigtigt at vinde her, vi spillede mod et svært hold og det er altid svært at vinde i Mainz, slutter han.