2016-03-15 07:12
Polfoto/Martin Meissner

Borussia Dortmunds topscorer, Pierre-Emerick Aubameyang, har lovet sin bedstefar, at han skifter til Real Madrid på et tidspunkt.

Pierre-Emerick Aubameyang er en af de hurtigste spillere i Bundesligaen, kåret til Årets Spiller i Afrika og har lavet 22 Bundesliga-mål for Borussia Dortmund i denne sæson.

Det har naturligvis betydet, at den skarpe angriber fra Gabon har fået nogle bejlere.

En af dem er franske Paris Saint-Germain, men det afviser Aubameyang kunne have interesse.

- Paris Saint-Germain? Det er ikke mit mål, siger Aubameyang.

I stedet vil han hellere kigge mod det spanske, hvor især Zinedine Zidanes tropper fra Real Madrid kunne friste, hvis de kom på banen med et tilbud.

- Real Madrid? Der er ingen aftale, men jeg har lovet min bedstefar, at jeg kommer til at spille for dem en dag. Og hvorfor skulle jeg ikke ønske at spille i Spanien? Så ville jeg for en gang skyld kunne spille fodbold i godt vejr, siger Aubameyang jokende.

Dortmund-angriberen har tidligere fortalt, at det ville være en drengedrøm at løbe ind på Real Madrids hjemmebane, Santiago Bernabeu.

SENESTE NYT...
1. Bundesliga RasenBallsport Leipzig-Augsburg

AFSTEMNING

Hvilken af disse Superliga-angribere er bedst?