Bayern bekræfter: Lægestab stopper efter opgør
Foto: Paulo Duarte/Polfoto
Bundesliga

Bayern bekræfter: Lægestab stopper efter opgør

Bayern München bekræfter nu, at klublæge Dr. Müller-Wohlfahrt stopper i klubben og tager resten af lægestaben med sig.

Torsdag kom det frem, at Bayern Münchens klublæge Hans-Wilhelm Müller-Wohlfahrt stopper i klubben efter uoverensstemmelser, og nu har den tyske klub bekræftet afskeden. 

Bayern meddeler således på sit website, at Hans-Wilhelm Müller-Wohlfahrt og resten af lægestaben har taget sin afsked med klubben. 

- FC Bayern München har med beklagelse noteret beslutningen fra holdlæge Hans-Wilhelm Müller-Wohlfahrt, der har stoppet sine medicinske aktiviteter i klubben. Især Dr. Müller-Wohlfahr, men også hans hold har gjort en fantastisk indsats for klubben og spillerne gennem de seneste år. Vi vil for dette gerne udtrykke vores tak, skriver klubben. 

Indtil den tyske storklub har fundet en permanent løsning på vil Dr. Volker Braun fungere som holdlæge.

Bayern München nævner ikke selv årsagen til afskeden med medicinstaben, men ifølge tyske Bild har der været et opgør mellem Hans-Wilhelm Müller-Wohlfahrt og Bayern Münchens præsident Karl-Heinz Rummenigge om benhandlingen af Franck Riberys skade. 

Det skulle være i kølvandet på denne diskution, at klublægen har valgt at trække sig sammen med resten af den medicinske stab.