Bayern-formand udelukker salg af Alaba
Foto: Polfoto/Matthias Schräder
Bundesliga

Bayern-formand udelukker salg af Alaba

Karl-Heinz Rummenigge har afvist alle spekulationer om, at David Alaba skulle være på vej væk fra klubben.

Siden Pep Guardiolas skifte til Manchester City er flere spillere fra Bayern München blevet rygtet til Eithad Stadium.

Senest er David Alaba blev sat i forbindelse med et skifte til Manchester City, men disse spekulationer bliver nu skudt til jorden af Bayern München-ejer, Karl-Heinz Rummenigge.

- Der er absolut ingen sandhed i disse rygter, siger Karl-Heinz Rummenigge ifølge ESPN og tilføjer:

- Han skrev fornylig under på en ny kontrakt frem til 2021, og alle de store klubber i Europa ved, hvad det betyder for Bayern.

- Derfor er vi helt rolige omkring hans situation. Disse spekulationer er ikke et problem for os, slutter Karl-Heinz Rummenigge.