Medie: Bendtner skal fryses ud
2016-01-06 10:12

Nicklas Bendtner er ikke den eneste angriber, der ønsker sig væk fra Wolfsburg. Også Bas Dost vil sælges.

Forleden kunne den tyske Bild rapportere, at Nicklas Bendtner vil væk fra Wolfsburg. Nu skriver samme avis, at manden, der i store perioder har været med til at holde Bendtner ude af holdet, også vil sælges.

Mens Bas Dost var fast mand og scorede masser af mål i sidste sæson, har det været lidt mere ustadigt i denne. Hollænderen startede inde i 10 af 17 ligakampe i efteråret, og han scorede 7 mål.

I Wolfsburg seneste fire opgør før nytår var han dog ikke i startopstillingen, og ifølge Bild er han træt af manglen på tillid fra træner Dieter Hecking. Derfor vil han allerede i dette transfervindue videre til en ny klub.

En række klubber fra England viser angiveligt løs interesse. Den eneste klub, der i Bild navngives, er dog Newcastle, der også skulle være ganske interesseret i at hente Lyon-angriberen Alexandre Lacazette til det nordøstlige England.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvem bør kåres som Forårets Profil i Superligaen?