Bendtner smidt af holdet
Foto: Michael Sohn/Polfoto
Bundesliga

Bendtner smidt af holdet

Nicklas Bendtner er blevet sat helt af i Wolfsburg, og det er ikke en skade, der er i vejen, lyder det fra spillerens PR-agent.

Nicklas Bendtner scorede torsdag i Europa League for sit tyske hold Wolfsburg, da de tabte 1-4 til Napoli, men denne søndag ser det helt anderledes ud for danskeren. Nicklas Bendtner er nemlig sat helt af holdet, når de går på banen mod Schalke 04.

Nicklas Bendtners PR-agent Elisa Lykke fortæller overfor tipsbladet.dk, at det ikke skyldes en skade.

- Nicklas Bendtner har det helt fint. Vi har ikke yderligere kommentarer til holdopstillingen. Den må man tage med klubben, siger Elisa Lykke.

De tyske medier som Bild er allerede begyndt at spekulere i, hvad der nu er galt med den danske landsholdsangriber.

Godt tre kvarter inden kampen ser det heller ikke ud til, at der er noget galt med ham, da han lagde et billede ud på Instagram, hvor han nyder solen.