Emil Berggreen skiftede i søndags til Mainz fra Eintracht Braunschweig. Danskeren har følgende at sige om sit skifte til Mainz' hjemmeside:
- Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben, og alle har været meget åbne. Jeg har ikke set meget af byen endnu. Mainz repræsenterer en god mulighed for mig. Holdet har vist, at de har mod på at udvikle unge spillere - mange angribere tilmed. Jeg ved godt, at angriberen i Mainz bliver betragtet som den første forsvarsspiller. Jeg ser frem til at spille i verdens bedste liga.
Mainz spiller i weekenden mod Hannover 96 på HDI Arena.