Bundesliga-gigant vil have dansk angriber
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Bundesliga

Bundesliga-gigant vil have dansk angriber

Hamburger SV er ude efter Emil Berggreen.

Fra Brønshøj via Hobro til Braunschweig - og Bundesligaen?

Emil Berggreens karriere har allerede været imponerende, og nu kan endnu et klubskifte være på vej for den høje angriber. Ifølge den tyske netavis bild.de er Emil Berggreen således på ønskelisten i Bundesliga-klubben Hamburger SV.

Netavisen skriver, at Hamburger SV har forelagt Braunschweig et bud på 1,2 millioner euro (omkring 10 millioner kroner), men klubben fra 2. bundesliga har afvist henvendelsen. 

Parterne forhandler dog stadig, og selvom Emil Berggreen har kontrakt med Braunschweig frem til sommeren 2017, kan et klubskifte altså blive aktuelt allerede denne sommer.