Spilforslag til Premier League - søndag
2016-01-05 18:30

Niki Zimling skal væk fra Mainz, men Club Brugge er angiveligt ikke interesseret trods rygter om det modsatte.

Niki Zimlings tid i tyske Mainz synger på sidste vers, og alle parter er indstillede på, at den danske midtbanespiller skal finde en ny klub i dette transfervindue, efter at han slet ikke har været i aktion hidtil i denne sæson.

I sidste uge kunne Kicker fortælle, at Club Brugge lurede på Zimling, men umiddelbart trækker det ikke op til et comeback i den belgiske klub for danskeren. Het Laatste Niewus mener i hvert fald at vide, at Club Brugge ikke har tænkt sig at gå efter Niki Zimling.

Om den melding er nået til Tyskland er uvist, men Mainz lægger ikke skjul på, at et af målene for dette transfervindue er at få Niki Zimling afskibet.

- Det er klart, at det for hans vedkommende er tid til at skifte, siger klubbens sportsdirektør Christian Heidel til Kicker.

Grundet Mainz' salgsplaner er Niki Zimling heller ikke med resten af Mainz-truppen på træningslejr i spanske Marbella. Han er i stedet blevet efterladt i Tyskland.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Går FC København videre fra Champions League-gruppespillet?